Sidste gang valgte han sit TV-stativ frem for kvinden, han elskede. Nu er han ved den ægæiske kyst med det eneste, han stadig stoler på. Dagene glider over i hinanden. Poolen, eftermiddagsvarmen, et stille hus, hvor intet sker. Sådan kan han lide det. Så møder han nogen. Han falder for hende på omtrent den tid, det tager et papirfly at krydse en strand. Denne gang får han lov at vælge igen. Dear Maria, del to. Optaget på 16 mm af Finn Christian Peper.

I søgen efter ro lader han det liv, han engang kendte, bag sig. Langt fra byen træder han ind i en verden, hvor tiden synes at stå stille. Et sted at reflektere over fortiden, genopfinde fremtiden og blive en anden. Men man forvandler sig sjældent alene. I jagten på et nyt liv knytter han bånd til et andet menneske. Det, der begynder som et uventet møde, vokser til et ønske om at holde fast, om at høre til, om at tro på noget større end sig selv. Måske drages vi mod mennesker og genstande af samme grund: behovet for at give noget mening, for at gøre det til vores eget. Nogle ting bliver genstande for begær. Andre bliver selve begæret. Men begær deles sjældent ligeligt. Nogle gange, når vi lader fortiden bag os, opdager vi, at den har fulgt os hele vejen. Til sidst står han tilbage med det, han kom for at finde, men måske ikke på den måde, han havde forestillet sig.